Tak skal du ha'.
Først og fremmest har jeg ridset "plankerne" med spidsen af en skalpel. Man skal ikke give den for meget gas, da ridserne hurtigt bliver overdimensionerede.  Dernæst er plankerne slebet  til med ståluld. 
Så har hele baduljen fået en gang Vallejo model air (german grey). "plankerne" blev dernæst malet med Vallejo model color (buff).
Derefter blev plankerne drybrushet (næsten drybrush, der skal lidt mere på penslen, men ikke mere end det stadig er tranperant) med noget tuschblæk (brændt sienna). Tuchblækken blev påført med en stivhåret svinehårs pensel i længderetningen af plankerne. 
Tuschblækken kan man købe steder der handler med kunstartikler. 
Som i dette tilfælde, hvor tuschblææken bliver påført direkte på akryl malingen tørrer det meget hurtigt og er ikke let at få af igen. Alternativt kan man give akryl laget en gang klar lak (gloss), så vil det måske være nemmere at fjerne blækken efter eventuelle svipsere.
Vallejo har også deres tranperante woodgrain (828) til netop dette formål, men jeg synes den er alt for rød i det.
Sidst fik plankerne en vask med sort tuschblæk (kraftigt fortyndet med vand), i et forsøg på at fremhæve de tidligere lavede ridser og på den måde få en bedre immitation af træ.
Alternativt kunne man have påført denne vask før den brændte sienna, men det kan man jo eksperimentere med.
Med hensyn til slid-effekten, så forsøgte jeg netop at fremmane denne effekt, men blækken tørrede lidt for hurtigt. Har i skrivende stund forsøgt at slibe det let med ståluld, men det er lidt for krads.
Det må jeg eksperimentere lidt mere med.
I virkeligheden var plankerne malet, som alt andet, i panzer grau. Så slideffekten burde måske bestå i at lade træet fremstå der hvor det har været udsat for slid og resten er så panzer grau!
Håber det var fyldestgørende.
Erik